Møbler, inventar og indretning til professionelle
Ring på: +45 47 31 46 00
Med professionel indretning og optimal udnyttelse hjælper vi dig med at skabe værdi og holdbare resultater.
Special designet inventar giver den bedste helhed. Det hele skabes ud fra dine ønsker og behov, og produceres på et dansk snedkerværksted.
Med totalløsninger imødekommer vi ønsket om, kun at have én leverandør gennem hele processen. Vi håndterer hele projektet, monterer og sørger for at der er ryddet pænt op efter os, når vi er færdige.
God og rigtig indretning understøtter menneskers behov for at føle sig godt tilpas, og behovet er forskelligt og varierer fra sted til sted. Vi ved, at det handler om god atmosfære, om det er til restaurant, café eller hotel. Vores erfaring siger, at funktionalitet og optimal udnyttelse af lokalet er vigtig for at skabe værdi for dig og dit sted. Med en god løsning med fokus på dine ønsker, skaber vi sammen den helt rigtige indretning.
Indretning af dit sted er en kompleks proces, der kræver mange til- og fravalg undervejs. Det kræver, at der skal tages højde for mange forskellige behov og muligheder, og alle beslutninger kan have konsekvenser for indretningen som helhed. Vores indretningskonsulent kan stille alle de udfordrende spørgsmål, som I ikke selv har overvejet. Vi hjælper med rådgivning fra start til slut om alt fra opmåling og tegninger til levering og montering.
Står I over for en ny indretning af jeres sted, en opdatering eller udvidelse af jeres lokaler eller bare justeringer af det nuværende lokale, så kan vores indretningskonsulent hjælpe. Vi løser både de store opgaver og de små finjusteringer. Med udgangspunkt i jeres ønsker og behov får I et bud på en indretningsløsning.
God indretning handler ikke kun om flot design og god stil. God indretning understøtter menneskers trivsel. Den mest optimale indretningsløsning opstår derfor i løbende dialog med jer. Det er jeres ønsker og behov, der er omdrejningspunktet for at skabe de optimale fysiske rammer og den atmosfære, I gerne vil have. Vores bidrag til processen er den nyeste viden, de udfordrende spørgsmål og masser af gode idéer.
Selvom alle har forskellige behov, er det alligevel overordnet ofte de samme udfordringer, der går igen. Herunder kan I derfor læse lidt mere om, hvilke udfordringer vi typisk støder på, og hvordan man f.eks. kan indrette funktionelt og fleksibelt, optimere akustikken og belysningen, og hvordan man styrker sit brand med god indretning.
En af de mange fordele ved at handle med Lobo Contract er, at du kan selv få lov at vælge f.eks. hvilket betræk du vil have på dine nye stole. Eller du kan få lavet en bænk lige efter dine mål og dit ønske om design. Og skal du have lavet f.eks. en bardisk, laver vi den lige efter dit hoved eller kommer med forslag til hvordan den kan laves.
Hos Lobo Contract handler det ikke om standardar, men om individuelle løsninger.
Rigtig mange af jer har brug for en høj grad af fleksibilitet i indretningen, så I har mulighed for at lave lige de opstillinger, der passer til de enkelte gæster. Om det er en 2’er, en 4’er, en 6’er osv. Dette gøres bla. ved hjælp af valget af bordstørrelser.
God akustik er blevet en vigtig del af indretningen. Dårlig akustik kan ødelægge den gode oplevelse og her kan akustikplader i loftet eller på væggene være en rigtig god løsning. Men også planter kan have en afskærmende effekt, samtidig med at de er dekorative i rummet og renser luften.
Tænk lys som både grundbelysning, zonebelysning og stemningsbelysning. Hvis de tre elementer er dækket rigtigt ind, er I godt på vej. Og så er det at have lysdæmper på sin belysning en rigtig god ide, der giver dig mulighed for at skabe den rette belysning til det rette tidspunkt.
God indretning handler selvfølgelig ikke kun om funktionalitet men også om æstetik. Indretningen er jeres steds ansigt udadtil, og den bør derfor give et klart indtryk af jeres værdier, så snart man træder ind ad døren. Det handler meget om at give det rigtige førstehåndsindtryk, når dine kunder træder ind ad døren. Måske skal stemningen være rolig og nordisk, eller måske skal den have et topmoderne tvist. Det kan også være, at farvedetaljerne på f.eks. væggene eller i jeres borddækning skal følge jeres logofarver og skabe spændende kontraster og liv i indretningen. Eller måske skal planter skabe imponerende blikfang, samtidig med at de bidrager til en bedre akustik og et bedre indeklima.
Kan I genkende en eller flere af disse udfordringer, og har I brug for vejledning og hjælp til at få dem løst? Eller er I bare nysgerrige efter at høre mere om, hvad vi kan tilbyde? Så ring til os på tlf. 4731 4600.
Når man skal indrette et nyt lokale, kan det være vanskeligt at forestille sig hvordan det færdige resultat bliver ud fra en snak med en indretningskonsulent og en plan for processen. Vi tilbyder derfor, at I kan få en gratis 3D-tegning af det færdige rum. Vi laver 3D-tegningen af rummet på baggrund af de ønsker vi når frem til. Den giver jer altså mulighed for at opleve den færdige løsning, som om I står midt i den, og på den måde bliver det meget nemmere at forholde sig til projektet. Et samarbejde om indretning starter typisk med, at I tager kontakt til os og laver en uforpligtende aftale med vores kollega, hvor vi får afklaret jeres ønsker og behov. Mødet kan enten holdes hos jer eller i vores showroom på Elsenbakken 29, 3600 Frederikssund.
Har I ikke en tegning med mål af jeres lokale, kommer vi gerne og hjælper med opmåling. Når vi har de tegninger og billeder, vi skal bruge, laver vi en 3D-tegning af rummet, som vi sender til jer sammen med et konkret tilbud på den pågældende indretning. Hvis I ønsker at arbejde videre med forslaget, hjælper vi med bestilling, levering og montering af møbler.
Du kan se eksempler her…
Ring på tlf. 47 31 46 00 for at høre nærmere om mulighederne.